Energitjenesten er en landsdækkende energispareindsats, der er baseret på regionale kontorer med en fælles hjemmeside. Energitjenesten vil i de kommende 4 år sætte fokus på lokal information og igangsættelse af projekter i regionerne. Det Grønne Hus vil i den forbindelse skabe en række fremsigtede energiprojekter.
Energitjenesten Sjælland i Det Grønne Hus giver gode råd om energi til virksomheder, borgere, kommunale institutioner og undervisning i folkeskolen.
Miljø-diplom for butikker, kontor og erhverv.
Det Grønne Hus arbejder intensivt med miljø-diplom til butikker, kontorer og små og mellemstore virksomheder. Diplomet er under udvikling i samarbejde med en række nationale aktører. Det Grønne Hus og Køge Handelsstandsforeningen står bag et lokalt pilotprojekt. Se Køge Miljø Diplom.
Håndværkere videregiver kendskab til miljøbaserede løsninger.
Det Grønne Hus samarbejder med en række håndværkere, for at udbrede kendskabet til miljøbaserede varer, installationer og løsninger. En voksende kundegruppe efterspørger miljøbaserede løsninger og ofte bliver håndværkere bedt om at forklare forskellige tekniske løsningsmuligheder. Gennem et samarbejde opdateres den viden den enkelte håndværeker ligger inde med, og således sikres de miljømæssigt bedste løsninger.
Bæredygtigt byggeri og lokalplan.
Det Grønne Hus har yderligere skabt grobund for en række miljø- og energikriterier for nybyggeri i samarbejde med byplankonsulenter, Køge kommune og en række virksomheder og firmaer i byggebranchen. Se Fremtidens Parcelhuse, Bæredygtig Lokalplan eller virkemiddeldatabasen GrøntHus
Energitjenesten Sjælland arbejder yderligere med information til borgerne. Samt med undervisning for skoleelever.
Kontakt: Julius Nielsen, telefon 5667 6074