| |
Dette er anden del omkring varmepumper. Første del kan du læse på www.detgroennehus.dk Denne klumme vil handle om de forskellige typer af varmepumper, og en lille beregning på om det kan betale sig.
Vandbaseret varme
En metode at udnytte en varmepumpe på er at bruge jordvarme. Den er mest effektiv, men også dyrest at installere. Plastslanger med frostsikret væske graves ned i 3-400 m2 af haven i en dybde på 60-90 cm, hvor varmen så trækkes ud af jorden, uden at det går ud over planter og afgrøder. Temperaturen i den dybde er om vinteren højere end luftens. Det er også muligt at udnytte varmen i luften. I det system trækkes udeluften forbi den udvendige del af varmepumpesystemet ved hjælp af en ventilator. Denne metode er dog meget lidt effektiv, når det er frost, og ved temperaturer under -10 grader virker den dårligt.
Ved hjælp af varmepumpen laves der varmt vand til gulvvarme, radiator og/eller brugsvand. Jo mindre temperaturforskellen er mellem væsken ude og inden, jo bedre bliver effektfaktoren, og jo billigere bliver denne løsning. Derfor er fremløbstemperaturen i denne løsning derfor ofte lavere end ved oliefyr eller fjernvarme. Det betyder, at radiatorerne skal være større, hvilket kan gøre en konvertering besværlig. Hvis du har elvarme i hele huset, skal du også have installeret varmtvandsbeholder, samt radiatorer i alle rum, hvilket hurtigt kan koste 150.000 kroner.
Luftbaseret varme
I stedet for at opvarme vand blæses luften i huset forbi den inderste varme del af varmepumpen. Dette er den billigste installation, men også den mindst effektive. Bruges ofte i huse (og sommerhuse) med elvarme, hvor en konvertering til vandbaseret varme vil være meget dyr i forhold til besparelsen. Koster omkring 30 – 40.000 kroner med installation. Metoden kræver, at dørene til alle rum står åbne, så den varme luft kan cirkulere rundt. Metoden har dog den fordel, at den kan bruges til køling af huset om sommeren.
Støj
En varmepumpe er forbundet med støjgener både ude og inde, især hvis du benytter dig af luftvarme. I huset sidder en ventilator der blæser varmen væk fra varmepumpen, og det kan ikke undgås, at det kan høres. Om det så er en gene, er jo forskelligt fra person til person, men helt stille bliver der aldrig. Der sidder også et filter, der filtrerer luften i huset. Det kan have en gavnlig effekt for indeklimaet, men man skal huske at rensefilteret ofte, ellers kommer der lugtgener – det svarer til at trække vejret gennem en støvsuger. Varmepumpen kan dog også kombineres med et ventilationsanlæg, og derved opnås der et meget bedre indeklima med frisk luft og uden fugtproblemer.
Kan det betale sig?
Et hus på 150 m2 bruger let omkring 15000 kWh om året.
- Med elvarme koster det omkring 21.000,- at varme op.
- Med olie/naturgas vil det koste omkring 11.000,-
- Med luftvarmepumpe omkring 10.000,-
- Med jordvarme omkring 7.000,-
En konvertering fra el til jordvarme koster 150.000,- og giver en besparelse på 14.000 om året – dvs. en tilbagebetalingstid på 11 år. Luftvarmepumpe har en tilbagebetalingstid på omkring 4-5 år. Hvis du i forvejen har oliefyr, koster konverteringen til jordvarme omkring 70-90.000,- og tage 15-20 år før den er tjent ind igen. Der kan dog være forhold, der gør det mere rentabelt, fx at dit fyr er gammelt og skal skiftes alligevel, eller at du kan udnytte varmepumpen bedre pga. gulvvarme. Husk at varmepumpen stadig er afhængig af el, og omkostningerne vil derfor følge elpriserne. Kontakt en forhandler og få lavet en beregning på hvad det kommer til at koste for dig – nogle af dem giver garanti, så hvis de lover mere end anlægget kan holde, så betaler de differensen.
|
|
