|
I Køge Kommune ligger ca. 50 ejendomme i særligt følsomme områder (1. prioritets oplande), hvor spildevandsudledning vurderes at være den primære årsag til, at vandløbene ikke lever op til målsætningerne.
Nogle af disse ejendomme vil blive tilsluttet det offentlige kloaksystem, mens andre vil få et påbud om at forbedre rensningen af spildevandet fra ejendommen.
Forudsætningerne for at give et påbud er, at:
Ejendommens udledningsforhold er dokumenterede.
Ejendommen udleder direkte eller gennem dræn til et vandområde.
Målsætningen for vandløbet ikke er opfyldt.
Løsningsmuligheder for spildevandsrensning Køge Kommune skal give de helårsboliger, som modtager påbud om at forbedre spildevandsrensningen, en mulighed for at vælge mellem:
Kontraktligt medlemskab af den kommunale kloakforsyning.
Etablering/ forbedring af eget spildevandsrensningsanlæg.
Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen Ved et kontraktligt medlemskab etablerer, driver og vedligeholder kommunen en lokal renseløsning på ejendommen. Det er kommunen, der vælger, hvilken løsning der bliver etableret. Det mest brugte løsning indtil videre er biologiske sandfiltre.
At blive medlem af den offentlige kloakforsyning koster et tilslutningsbidrag (engangsbeløb) samt en årlig vandafledningsafgift. Se de gældende priser.
Etablering/ forbedring af eget spildevandsrensningsanlæg Her er ejeren selv ansvarlig for etablering og drift af anlægget. Anlæggene skal leve op til de stillede rensningskrav og skal godkendes af kommunen. Anlæggene skal udføres i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger. Hvis der er tale om et ”minirenseanlæg”, skal det være typegodkendt. Kommunen skal føre tilsyn med anlægget.
Ejeren skal selv betale for etablering af anlægget og driftsudgifter som f.eks. tømning af bundfældningstanken. Desuden skal ejeren betale en afledningsafgift på ca. 2 kr. pr kubikmeter, hvis der sker udledning til omgivelserne efter endt rensning. Kun pilerensningsanlæg og nedsivningsanlæg er undtaget herfor.
Man kan selv vælge typen af løsningsmodel. Løsningen skal blot leve op til de rensningskrav, som kommunen giver påbud om. Læs mere om de forskellige muligheder for anlægstyper.
|