Drænledninger fører i mange tilfælde spildevand fra enkeltliggende husstande til moser, søer og vandløb.  I jorden og i vandløbet omsættes en del af de organiske stoffer, men alt for meget organisk stof og en række kemikalier anvendt i husholdningen eller i landbruget kan være meget problematiske.  Det gælder f.eks. pesticider, medicin, malerrester, opløsningsmidler og lign., som skal afleveres på genbrugspladsen. Hvad kan rensningsanlægget klare? Et biologisk rensningsanlæg ved den enkelte husstand eller for en hel kommune fungerer i princippet ens.  Anlæggene omsætter organisk stof under brug af ilt, men renser ikke for de allerfleste kemikalier. Tværtimod virker mange kemikalier direkte hæmmende eller skadelige på rensningsprocessen. Bakterierne, som er grundlaget for rensningsprocessen både i kommunens anlæg og i de små lokale anlæg, tager skade af eller dør ved påvirkning af kemikalier. Det lille private anlæg er imidlertid meget mere sårbart overfor kemikalier på grund af den ringe størrelse. Det er derfor vigtigt, at man i dagligdagen sikrer, at der ikke kommer kemikalier i det  spildevand, som ender i anlægget. De små lokale anlæg renser ikke spildevandet så godt for næringsstofferne nitrat og fosfat. Rensningsgraden afhænger af, hvilken anlægstype man vælger. Især fosfat er et problem for mange anlæg, samtidig med at fosfat er det største problem i forhold til algeforurening af søer og vandløb. Til gavn for de lokale vandområderne bør man derfor så vidt muligt undgå fosfat i spildevandet. Sortering så anlægget ikke stopper til Sortering af affald er i dag accepteret og forstået af alle. Men vi bruger ofte stadig kloakken, som en affaldsspand der kan bruges til alt, bare det er nogenlunde flydende. På rensningsanlægget oplever man, at folk smider både strømpebukser og større stykker tøj i toilettet, mens bleer, bind og engangsvaskeklude er hverdagskost. Men rensningsanlægget kan ikke klare alt, derfor er det vigtigt at ”sortere” før man bruger kloakken.  Det kan anlægget klare Afføring, urin og toiletpapir vaskevand fra bad og håndvask andet vand, som ikke er forurenet med kemikalier Det bør ikke komme i afløbet Bleer, bind og vaskeklude Kondomer, vatpinde, cigaretskodder Andre materialer, som ikke kan ”opløses” og nedbrydes maling Opløsningsmidler som terpentin, rensebenzin, acetone og lignende fosfatholdige vaskemidler Vaskemidler indeholdende LAS og andre miljøskadelige komponenter Kemikalie- og malerester afleveres på genbrugspladsen. Undgå kemikalier Kemikalier kan skade rensningsanlægget, fordi de enten er direkte giftige overfor bakterierne, eller fordi de, som vaskemidler, opløser bakteriernes overflade, og således skader deres funktion. Det er derfor vigtigt at undgå kemikalier i spildevandet. Opløsningsmidler (terpentin, benzin, acetone, petroleum m.m.) Undgå generelt at bruge disse midler, da de ikke kun skader rensningsanlægget, men også dig selv! Aflever rester af opløsningsmidler som kemikalieaffald. Maling Brug fortrinsvis maling på vandbasis. Vælg så vidt muligt altid maling med den lavest mulige malerkode (01-001).  Vælg hvis muligt miljømærket maling (Svanemærke eller EU-blomsten). Undgå spild. Pak pensler, maleruller og bakker ind i plastik fra dag til dag. Rens først penslerne når du er helt færdig med maleprojektet. Vaskemidler Alle vaskeaktive stoffer påvirker naturen. Nogle er dog mindre skadelige end andre, og nogle nedbrydes hurtigt, mens andre er sværere at nedbryde. Læs doseringsvejledningen og undgå overdosering. Brug kalkbinder i vaskemaskinen og doser efter blødt vand. Brug koncentrerede vaskemidler, så du undgår fyldstofferne. Køb vaskemidler uden fosfat. Køb miljømærkede vaskemidler. De er uden de mest problematiske stoffer som f.eks. LAS og fosfat, og de vasker ligeså godt! Når du passer godt på hvad du hælder i kloakken, gavner du både rensningsanlægget og naturen. Kontakt: Julius Nielsen, telefon 5667 6074 LINKS Yderligere oplysninger om  miljø og sundhed på : www.miljoeogsundhed.dk