Flyt bålet - Skån dyrene!
Vent med at stable brændet eller flyt bålet nogle meter inden det tændes. Pindsvin, fugle og mange andre dyr kan godt lide at skjule sig i grendynger. De har ikke en chance når de pludselig omkranses af flammer.
Naturens kraft
Det er en ældgammel skik at fejre midsommer. Ved sankthans er hele naturen fyldt med en kraft, som den har opsuget fra solen på årets længste dage. I tidligere tider mente de overtroiske, at kraften var nærmest magisk. Sankthansnat indsamlede kloge koner og kloge mænd mange af de lægeurter, som de skulle bruge i årets løb til at kurere folk med, f.eks. den smukke fingerbøl (Digitalis purpurea). Fingerbøl er dødbringende, hvis den indtages i større mængder, men den kunne afhjælpe hjerteproblemer, hvis den blev brugt med omtanke.
Sankthansurten
Mest kendt var sankthansurten (Sedum telephium). Man mente at den havde den forunderlige evne, at den kunne varsle menneskers skæbne. Ritualet var, at pigen plukkede to sankthansurter, en for sig selv og en for den karl hun havde et godt øje til. Så satte hun urterne fast under en loftsbjælke, hvor de groede videre. Voksede stænglerne nu mod hinanden, var det et godt varsel, men hvis de voksede fra hinanden, måtte hun prøve med et par nye sankthansurter næste år. I øvrigt er det hændt mere end én gang, at karlene har listet sig til at sno kæresteplanterne sammen!
De helbredende kilder
Men det mest forunderlige sankthansnat var det mirakuløse vand i de hellige kilder: Det blev forvandlet til medicin, troede man. Nogle drak af vandet og andre vaskede sig i det. Traditionen med at besøge kilder sankthansnat er nu næsten borte - i modsætning til bålene.
Bålet
Kildebesøg og bålbrænding hørte nemlig sammen. Skæret fra bålene, som ofte blot var halmknipper sat på stager, var med til at holde alt ondt - hekse og onde magter - væk fra den højtidelige midsommernat. Heksen, som vi brænder på midsommerbålet, fortsætter den opfattelse, at hekse og onde magter er særligt farlige sankthansaften. Hverken hos jødedommen eller hos kristendommen troede man på hekse i de første tusind år. Det var først i 1200-tallet, at hekseovertroen begyndte at komme ind i billedet. I Danmark blev den første "heks" brændt på bålet i Stege i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693.
Men ellers er der ikke noget der tyder på, at man har brændt en heks på bålet. Det er først så sent som i 1920erne og 30erne, at sankthansbålet med heksen ses første gang.
Den Hellige Hans
Sankt Hans er det danske helgennavn for Johannes Døberen. Han og Jesus delte året imellem sig, sagde de første kristne. Derfor fejrede de Johannes fødselsdag til midsommer, et halvt år efter Jesus fødselsdag.
