Hver dag når jeg kører forbi Hastrupsøerne får jeg en god oplevelse, særligt her om sommeren.
Hastrup søerne er kunstige søer som er anlagt af Køge Kommune, men selvom de er kunstigt anlagt er dyrelivet og naturen vokset og blevet en perle.
Der er mange ting at kigge på, både planter og dyreliv. I øjeblikket er der særligt meget at kigge på.
Fiskehejren som efterhånden er så vant til, at der er mennesker, kan man nyde på sine lange ben, der går og fisker. Jeg har desværre ikke set den i år, men sidste år var der et par der havde rede dernede.
Der er mange dyrebørn dernede fra både svaner, ænder, blishøns og rørhøns. Men et hold Canada gæs har også fundet stedet rart at være og har gæslinger.
Man kan også være heldig at få øje på de store karper og gedder der lever under vandet og alle de mindre fisk der hopper op og fanger brødkrummer og insekter i overfladen.
Men her forleden dag, jeg kørte forbi blev jeg alligevel temmelig overrasket. Der var 2 store sumpskildpadder, der stak hovedet op af vandet.
Eksotiske dyr i danske søer?
Hvem har ansvaret? Det kan være vanskeligt at have med eksotiske dyr at gøre. Det er der mange der ikke gør før de anskaffer dem.
Rensning af et akvarium er lidt af en bekostelig æffere samtidig med det ikke er særlig godt for miljøet. Pga. algemidler og andet.
Når mange bliver trætte af ansvaret tænker de, nej vi vil ikke ofre de penge det koster og få dyret aflivet. Så vi lukker dem ud i den lokale sø, og lader naturen klare resten. Det gør den også nogle gange, men tit og ofte laver det kaos i økosystemet. Det kan man se med dræbersneglen, den kommer fra Spanien, men klarer sig rigtig godt i det danske klima og overlever det hårdeste frostvejr og det har vi glæde af overalt i naturen hele sommerhalvåret selv i vores dejlige haver.