Om Det Grønne Hus

 
 

Det Grønne Hus er Østsjællands største videncenter indenfor miljø, energi, byggeri og sundhed. Huset yder basal og specialiseret vejledning til borgere, foreninger, virksomheder/handlende samt kommuner og kommunale institutioner.

Med placeringen af Energitjenesten Sjælland i Det Grønne Hus deltager vi i den landsdækkende indsats for skærpet fokus på energiforbrug.

Det Grønne Hus ønsker at give alle borgere, mindre virksomheder og institutioner viden og handlemuligheder, så de oplever miljø i dagligdagen som sund fornuft. Vi  tager udgangspunkt i brugerens præmisser, og skaber resultater gennem dialog, forløb, netværk og vores brede tekniske og menneskelige faglighed.

Det Grønne Hus skal være en naturlig og kendt samarbejdspartner på miljøområdet i hele den østsjællandske region. Vi vil derfor øge synligheden af vores kunnen, for derigennem at engagere flest mulige i det lokale miljøarbejde.

Værdier
Fundamentet for Det Grønne Hus´ arbejde er følgende værdier: Udvikling, Bred faglighed, Procesorientering i opgaveløsning, Frihed under ansvar, Samarbejde, Rummelighed og Miljø i handling.

Det Grønne Hus tilbyder miljømæssig viden, udvikling og planlægning til kommuner og lokale virksomheder, for at motivere til en helhedsorienteret miljøindsats. Læs virksomhedsplanen her

Struktur og ledelse
Det Grønne Hus er en selvejende institution med egen bestyrelse bestående af 9 medlemmer. 4 medlemmer er valgt af netværksforsamlingen, som er en række aktive foreninger i Køge, med berøring til miljøområdet. Tre vælges af brugerforsamlingen, der består af aktive brugere af Det Grønne Hus. To medlemmer udpeges af Køge byråd.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges på årsmødet i april.

Bestyrelsesarbejdets struktur
Bestyrelsen holder møde hver anden måned. Forretningsudvalget holder møde hver måned. Bestyrelsen har nedsat en række udvalg, hvor medlemmerne kan involvere sig dybere i arbejdet. Udvalgene består af bestyrelsesmedlemmer, personale og eventuelt frivillige.

Køge Kommune er en afgørende partner i forhold til Det Grønne Hus opgaveløsning.Og derudover har vi en række samarbejdsparter indenfor forenings- og erhvervsliv.

Ansatte i Det Grønne Hus:
De ansatte i Det Grønne Hus dækker en bred vifte af fagligheder og kompetencer. Se vores profiler her.

Bestyrelsen for Det Grønne Hus:
Se bestyrelsen her.

Kompetencer:
Det Grønne Hus’ kompetencer præsenteres på forsiden for de enkelte hovedbrugergrupper. Se borgere, foreninger, offentlige brugere eller virksomheder.

Her ligger Det Grønne Hus 

Find vej med rejseplanen

Virksomhedsplan 2009.pdf

Vedtægter for Det Grønne Hus

EANnr: 5798 0077 66078
CVRnr: 1977 0990
Pnr: 100 435 3008

 

 
     
 
 
Er Cafeen ledig?
Foreninger, som ønsker at leje Cafeen, kan nu se kalenderen.
Se om kanoen er ledig
Som noget nyt, kan du nu se, om der er mulighed for at reservere en kano, den dag der passer dig.
Kanoudlejning
En dejlig tur på Køge å: Kanoudlejning i Det Grønne Hus, 1 time koster 80 kr. Reservation af kanoer anbefales.
 
 
Facebook
Nu kan du også finde Det Grønne Hus på Facebook
PRO.MOTION - Grøn mobilitet
At skabe levende boligområder og samtidig nedbringe energiforbruget til privat transport. Se også:
PRO.MOTION
Fremtidens byggeri er nutid
Læs om de første Svanemærkede boliger i Danmark...
Grønt Hus
Bæredygtigt byggeri.
Agenda 21
Tænk globalt - Handl lokalt! Se Køge Kommunes Agenda 21 arbejde...
Køge Delebil
- let udgifterne til bilen.
Grøn Butik
et lokalt initiativ, med et nationalt netværk
Spørg om energi
Få svar på dine spørgsmål om varme, el, vedvarende energi og meget mere.
 
 
 
  Det Grønne Hus · Vestergade 3c · 4600 Køge · Tel. 5667 6070 · mail: kontakt@detgroennehus.dk · Åbent: man-fre: 11-17, lørdag: 10-15