Det Grønne Hus har ligget her i Køge midtby siden 1996, og har på de ti år, der er gået haft kontakt til en lang række af borgere, virksomheder, foreninger og offentlige afdelinger.
Vi begyndte vores virke med en fuldtids- og en deltidsansat. Opgaverne var primært rettede mod borgere og frivillige, som henvendte sig i huset.
Idag er vi ni fuldtidsansatte, der spænder over borgerinddragelsesprojekter, som når vi snakker aktivt børneliv i Herfølge, oplysningskampagner, som når vi fortæller om miljømærker i samarbejde med butikskæder som Matas og Coop. Vi laver Grøn Butik og oplyser om miljørigtig butiksdrift, god belysning og energibesparelser.
I samarbejde med kommunens institutioner har vi godt styr på det offentlige vandforbrug, som er støt faldende i Køge Kommune.
Køge delebil er dannet på initiativ fra Det Grønne Hus, og eksisterer nu som selvstændig forening, med mange glade brugere.
I Herfølge har Det Grønne Hus skabt grundlag for et unikt byudviklingsprojekt, der baner vejen for bæredygtigt byggeri til den almindelige dansker. Mere end 80 svanemærkede boliger bygges i Herfølge. Der er lavenergi, miljø og godt byggeri samlet i et naturskønt område.
De kommende år deltager Det Grønne Hus i et stort anlagt trafikudviklingsprojekt, med regioner fra hele europa. De 15 regioner skal udvikle og inspirere hinanden i kapløbet med de store trafikale problemer.
KALENDER
Året der kommer vil byde på en række projekter der sætter fokus på vores jubilæum:
2. februar - Kyndelmisse. 18- 22.30. Det Grønne Hus festligholder lyssenes messe, og byder på musik, velkomstdrink, økologisk mad samt kaffe og kage. Pris 80,- kr.
Marts. Trafik. Opdateres løbende.
4. - 22. april - Byggeudstilling. 80 svanemærkede lavenergi boliger bygges i Herfølge. Området er det første af sin art i Danmark. Kom indenfor i en række af husene og se hvordan huse kan bygges med omtanke for sundhed, miljø og økonomi...