Gå en tur i et hvilket som helst villakvarter mellem klokken 16 og 18 og se hvordan husene sender røgsignaler til hinanden.
Beboerne er kommet hjem fra arbejde, og huset er lidt småkoldt. Så der skal varme på, og der lægges 4-6 stykker brænde i brændeovnen. Gerne lige et par stykker til, for det er jo lidt koldt, og da brændet ligger ude ved siden af garagen, så gider man jo ikke løbe frem og tilbage hele tiden. ”Og det er jo så billigt”. Så ind med et par aviser og evt. en optændingsblok eller fire. Det hele antændes så fra neden, ”da der jo ellers ikke kan gå ild i det” og lågen lukkes, så al brændet ikke falder ud igen.
Kan du genkende ovenstående fra dit eget hjem – så er du en indianer! Og du er desværre ikke alene. Og det er ikke særligt behageligt at gå en tur i sådan et kvarter, og hvis du er astmatiker – ja så bliver du hjemme inden døre.
Efter en times tid har ilden endelig fået fat i al brændet og der er store flotte flammer i ovnen – og pyha hvor er der varmt. Så hen og luk ned for lufttilførslen så flammerne forsvinder. ”Så holder brændet også længere” – og det gøre luftforureningen også. Helt slemt er det, hvis der også lige kommer et par knuder på når man går i seng, som så kan ligge og gløde hele natten. Dårlig forbrænding = røg og luftforurening. De eneste du ”glæder” ved den metode er skorstensfejeren, som får mere at lave, og brandvæsenet, som får lov til at køre i deres store flotte røde biler med blink og det hele, når de skal ud og slukke din skorstensbrand.
Korrekt optænding
Udgangspunktet er tørt træ. Ikke det gamle plankeværk, ikke mælkekartonerne, og ikke stakken med reklamer, men træ, som er kløvet så det passer til ovnen. Det vil sige mindre end kammeret, så luften kan komme rundt om stykkerne. Men allerførst tændes der op med små tørre grenstykker. De er lettere at få ild i, hvilket giver minimal røg. Når de er blevet til gløder, lægges der større træstykker på. Bare en to til tre stykker. Det er ikke nok til hele aftenen, men hvis man fyrer korrekt, skal der faktisk fyldes på hver time. Kedeligt og hårdt arbejde, ja, men det er en del af at bruge en brændeovn. Og så længe der er flammer skal luftspjældet være fuldt åbent. Og ved optænding, og hver gang der lægges nyt brænde på, kan man lade lågen stå på klem, så der kan komme masser af luft til brændet. Når flammerne er store flotte lukkes lågen igen.
Og bliver der for varmt – så må du åbner et vindue! Du må ikke lukke ned for lufttilførslen, da det giver dårlig forbrænding og røg i hele nabolaget.
Alternativer
Hvis det alligevel giver for meget arbejde, så er små pilleovne er et godt alternativ til brændeovnene. Den placeres i stedet for brændeovnen, og i stedet for store træstykker bruger den små træpiller. Den er mere effektiv end brændeovnen, den styre selv lufttilførslen, så du får en god forbrænding, den er termostatstyret, så den kan holde en fast temperatur i stuen. Og de fleste kan tilsluttes en timer, så du kan indstille den til at have tændt op til du kommer hjem – og om morgenen, så du ikke behøver at fyre hele natten. Ovnen har en tank til pillerne, og afhængigt af modellen – og selvfølgelig vejret – skal der fyldes piller på en til flere gang om ugen. Der kommer selvfølgelig også aske, men da forbrændingen er god, er der mindre end i en normal brændeovn.
Et andet alternativ kan være en luft til luft varmepumpe. Den er meget effektiv, og er lige så billig i drift som en brændeovn – du slipper bare for besværet. Den kan også indstilles til at starte på et bestemt tidspunkt, og til at holde en fast temperatur.