Af Christian Oxenvad, energivejleder, Det Grønne Hus

Hvad har ferie og energi med hinanden at gøre? Var ferie ikke noget med at slappe af og bruge så lidt energi som muligt? En god kriminalroman i hængekøjen, en kold guldøl og en middagslur i solen?
At betjene en hængekøje kræver et minimum af energi, men det er ikke ligegyldigt, hvor hængekøjen er placeret. Hvis den hænger mellem to Ponga-træer på New Zealand, har du brugt mere energi, end hvis den hænger mellem to rødbarkede skovfyrrer på Sydsjælland. Du skal derhen og de færreste har tid til at sejle i sejlbåd til New Zealand, så det bliver med flyver.
 Med risiko for at vi bliver trætte af snak om CO2-fortrængning, inden den rigtigt er kommet i gang, vil jeg alligevel nævne den. Vi bruger nemlig energi til andet end til at varme huse op. Så CO2 -bevidstheden er kommet for at blive, også på ferieområdet. Sådan er det bare.
    Du har sikkert før hørt, at det kan være godt at holde ferie i sit eget hjemland. Så her kommer det endnu engang, men fuldstændig blottet for de sædvanlige klichéer om, hvor dejligt det er at gå en rask tur ved Vesterhavet i gummistøvler, gul regnfrakke og blafrende hentehår. Mens Audi’en står parkeret i sikker afstand kun 50 meter væk med oliefyret tændt og DVD’en til ungerne på standby.
 Det handler om oplevelser. Det handler om at tage nogle chancer. Det er noget med at få så intense oplevelser enten med natur, mennesker eller sig selv, at man kan huske det lang tid efter. Så man i november kan sidde på jobbet og tænke tilbage på den magiske eftermiddag, hvor man havde tilbagelagt 15 km i kajak i modvind, fået bakset båden op på stranden, tændt primussen til kaffe og set solen bryde gennem skydækket, så tøjet tørrede på et splitsekund og man blev varm og behagelig, og oven i købet fik et stort varmt smil af en køn, lyshåret pige, der roede forbi i samme øjeblik.
 Eller tænke tilbage på den regnvåde formiddag, hvor cyklen punkterede på hærvejen, og en barmhjertig familie inviterede os alle 5 ind på varm løgsuppe, de havde fået tilovers fra sølvbrylluppet forleden? Og gav os lov til at lappe den mindstes cykel i stalden, hvor der forresten var 3 nyfødte føl, som alle bare måtte hen og beundre. Duften af tørt sommerhø hænger stadig i næseborene.
 Selvfølgelig kan man barrikadere sig i mobilhomes med cykler bagpå og proviant til en mindre armé i skabe og skuffer. Men ofte er chancen for de store oplevelser ligefrem proportional med den tilsynelandende sårbarhed, man får, når man holder ferie fx på cykel, i kajak eller i vandrestøvler. Det lyder banalt, men en ferie med en let rygsæk og overnatning på Bed&Breakfast er faktisk ikke forældet. Man behøver to sæt tøj, tandbørste, Dankort, en bredskygget hat og en letvægtsponcho. Samt to øjne, to ører og en enkelt næse til blomsterduftene. Du skal ikke tænke det mindste på CO2, bare nyde det. God sommer i de lyse nætters land.