Solen er fantastisk og vidunderlig, og mange af os føler sikkert stadig en solhunger i kroppen efter sidste års efterårsagtige sommer. Men lige så rar som solen kan føles, når kroppen er gennembagt, og huden er lysebrun, lige så lumsk og farlig er den. Ud over de ubehagelige og kosmetisk ulemper solens UV-stråling kan medføre, som skoldet hud og rynker, kan solens stråler også forårsage hudkræft.
Nogen har måske en fornemmelse af, at den farlige sol og de globale klimaforandringer er to alen af et stykke. Det er ikke helt rigtigt, selvom der er en vis sammenhæng.
Den hullede atmosfæriske solbeskyttelse
Intensiteten af solens UV-stråling afhænger blandt andet af tykkelsen på ozonlaget, idet ozon og ilt i atmosfæren bremser en del af solens farlige stråler. På grund af store udledninger af ozonnedbrydende stoffer fra gamle køleskabe og drivmidler i sprayflasker er der kommet huller i ozonlaget. Når der er huller i ozonlaget, og når ozonlaget er meget tyndt, bliver vi i højere grad udsat for solens skadelige stråling.
Kampen for ozonlaget
I 1987 havde man opdaget sammenhængen mellem udledning af ozonnedbrydende stoffer og nedbrydningen af ozonlaget. Man vedtog derfor Montrealprotokollen, der skulle begrænse udledningen af de skadelige stoffer. Udledningen af ozonnedbrydende stoffer er begrænset væsentligt, og ozonlaget er derfor langsomt ved at blive gendannet.
Kampen mod drivhuseffekten
Umiddelbart er der ikke nogen større sammenhæng mellem drivhuseffekten, der er skyld i den globale opvarmning, og det tyndslidte ozonlag, da det er forskellige slags udslip, der forårsager henholdsvis nedbrydning af ozonlaget og drivhuseffekten. Alligevel er der nogle sammenhænge, om end alle ikke er fuldt belyst. Det har f.eks. vist sig, at drivhuseffekten forårsager øget vanddamp i stratosfæren, som øger hyppigheden af en særlig slags skyer, hvori nedbrydningen af ozon er særligt stor.
Ydermere er der den sammenhæng, at både nedbrydningen af ozonlaget og drivhuseffekten er forårsaget af menneskers forbrug. Sommerens vigtigste råd – som faktisk også gælder til vinter – er derfor: Forbrug med omtanke.
De fire sol-råd
Og så er der jo de fire råd man altid skal huske, inden man bliver alt for solkåd:
Siesta – Midt på dagen er solens UV-stråling særlig kraftig, og man bør derfor holde sig helt i skyggen – bare 10 minutter i middagssolen kan give en rigtig skandinav den umiskendelige krebserøde farve.
Solhat – Vælg en solhat med bred skygge så både næsen og nakken er beskyttet mod solens direkte stråling.
Solcreme – Brug endelig ikke for lidt. Husk at smøre dig flere gange om dagen, hvis du er ude i mange timer, og hvis du har været i vandet.
Sluk solariet – Hvis sommeren alligevel skulle vise sig fra sin våde side, skal man ikke ty til den letkøbte farvning. UV-strålingen i solarier er koncentreret og risikoen for at få hudkræft bliver derfor kraftigt forøget, hvis man går i solarium.
(Kilder, hvor man kan læse mere: www.skrunedforsolen.dk og Er ozonlaget reddet? På www.norden.org )
