Vinterens influenzaepidemi bliver stødt og roligt afløst af andre feberanfald. I februar, når solen er ved at få mere magt, og de lysere dage smitter af på humøret, holder skolerne vinterferie. Rejsefeberen griber om sig.
Ferietid følges tit af udlængsel. Hverdagen skal skiftes ud med nye omgivelser, man har lyst til at rejse ud og opleve ukendte verdner, eller måske har man lyst til at genoplive nogle af de gode ferieminder, man har fra tidligere rejser.
I fjernsynet er hver anden reklame noget med sol og strand langt, langt væk, og hver tredje er noget med ski, sne og høje bjerge.
For nogle uger siden talte jeg med en mand, der allerede i begyndelsen af januar var begyndt at længes væk. Han havde tilbragt en mørk tirsdag aften med at surfe efter ferie på nettet. Han erfarede, at han – hvis han bare ville væk, og ikke var alt for kræsen med hensyn til rejsemålet – kunne tage familien på fem personer med til en by i Polen t/r i skolernes vinterferie for lige godt en plov. Det eneste problem var, at rejsen skulle foretages med fly. Fly kan lynhurtigt flytte os rundt i verden, men de udleder vanvittigt meget CO2, og flyrejser er derfor en overordentlig klimabelastende rejseform.
En anden i selskabet fortalte om en ven, der sidste sommer havde fundet ud af, at den billigste måde han kunne komme fra Købehavn til en jysk provinsby, var ved at slå et slag om Barcelona. Igen inkluderede rejsen et par flyveture, og den klimamæssige omkostning oversteg derfor mange gange den belastning en togtur ville udgøre.
Sådanne rejsetilbud skal man være utrolig stærk i klimatroen for at modstå. På trods af, at man gerne vil spare på CO2’en, er det svært at overbevise sig selv om, at man skal skrumle i en bus et lille døgn, hvis man gerne vil besøge Krakow, eller nøjes med et ferieophold i Juelsminde, hvis man kan krydre rejsen med en europæisk storbyoplevelse.
Der findes dog gode alternativer til de højt profilerede flyrejser. De europæiske jernbaner tilbyder behagelige rejser og konkurrencedygtige priser. Vinterferien kunne for eksempel gå til Stockholm, Amsterdam eller Berlin – og hvis familien tæller børn under 16 år, rejser de gratis i selskab med deres forældre eller bedsteforældre.
At rejse er som bekendt at leve – og at leve er at være til stede i nuet – det er lommefilosofi i gajol-format. Men hvis disse dagligdags-sandheder skal modificeres en smule, så er det måske passende at se på rejsens konsekvenser i et langsigtet perspektiv. Det er ikke lige meget, om vi flyver til Berlin, eller tager bussen. Det er desværre ofte billigst at tage flyet – men kun hvis man kun vil leve i nuet.

Hvis man ikke kan undgå flyveturen, så kan man som en undskyldede gestus betale aflad.