Affald
Have
Grøn hverdag
På tværs i Det Grønne Hus
Byggeri og vedligehold
vand, varme, energi
Natur
Transport
Agenda 21
Klimakonsekvenser og handlinger
Ferie uden fly
Sundhed
Klima
På jagt efter viden i en verden af forandring
  Hvad betyder klimaforandringerne for dyrkningsforholdene - det undersøger man blandt andet ved et enestående og ambisiøst projekt i nordsjælland
Energibesparelser sender afrikanske børn i skole
Økologisk insolvens?
Michael Jackson – en rollemodel
COP15 – et spørgsmål om verdens fattige
Jeg - en klimaaktivist
   
 
     
  På jagt efter viden i en verden af forandring  
  21-04-2009  
 

Af Lasse Kjems, biolog, praktikant i Det Grønne Hus

 
 

Bag om CLIMAITE

På en øde og vindblæst hede blandt svajende græsser og bløde mosser, midt i et stort militærområde i Hornsherred, har et engageret hold forskere fra flere af landets største forskningsinstitutioner skruet tiden frem til år 2075 ved hjælp af en ”tidsmaskine”.

På heden har forskerne i deres ansigtssved, bygget 2 huse, og udlagt et ukendt antal rør, slanger, kabler, terrassemarkiser, måleinstrumenter og catwalks samt opstillet en kæmpe tank fyldt med CO2, hvilket tilsammen udgør ”tidsmaskinen”.

Alt dette er hjertet i CLIMAITE (Climaite Change Effects on Biological Processes in Terrestrial Ecosystems), et dansk forskningsprojekt, enestående i sin art – også internationalt set, som skal vise hvordan biologiske processer og økosystemer bliver påvirket, når klimaet ændrer sig.

CLIMAITE projektet tager sit udgangspunkt i de klimaforandringer, som både danske og udenlandske klimaforskere har forudsagt for Danmark i år 2075.

Fremtidens klima bliver her kunstigt skabt i et forsøgsområde ude i naturen og effekterne af forsøget på heden undersøges. Der bliver manipuleret med CO2-koncentrationen om dagen, nattemperaturen og mængden af nedbør-samtidig.

Klimaforandringer
Menneskeskabte klimaforandringer forårsages af øget udslip af drivhusgasser til atmosfæren, primært kuldioxid (CO2) fra afbrænding af fossilt brændsel. Drivhusgasserne virker som et drivhusglas, der tilbageholder en del af den langbølgede varmestråling fra solens opvarmning af jorden, som ellers tilbagestråles til atmosfæren. Det forøger den naturlige drivhuseffekt, og temperaturen stiger. Når temperaturen stiger, øges fordampningen af vand fra jord, vand og planter, det vandkredsløbet forstærkes og nedbørsmønstret ændres.

Bag om forsøget
Som specialestuderende var jeg en del af CLIMAITE projektet. Her undersøgte jeg effekten af ændrede nedbørsmønstre på heden. I denne del af forsøget blev der tilføjet ekstra vand manuelt, svarende til 20% oveni den årlige nedbør. Forsøget viste at der var en sammenhæng med mængden af vand og produktion på heden, dvs. jo mere vand desto større produktion.

Det som resultatet viser, er ret brugbart, i det klimaforandringer vil betyde ændringer i nedbørsmønster, og dermed kan det få store konsekvenser for heder og andre økosystemer.

Konsekvenser så som at visse planter får svært ved at overleve, pga. ændret nedbør, og at der måske bliver mulighed for at invasive arter kan brede sig og undertrykke de naturlig fremkommende arter der er tilstede i området i forvejen. En invasiv art er en plante- eller dyreart, der er introduceret til et geografisk område, hvor den ikke er hjemmehørende, og som her formår at formere og sprede sig så aggressivt og effektivt, at den ved sin invasion kan udgøre en trussel mod de oprindelige arter på stedet. Et godt eksempel på dette er dræbersnegle og bjørneklo.

På baggrund af CLIMAITE-projektet har man fundet ud af at ændringer i et økosystem, på grund af klimaforandringerne, bliver påvirket af mange forskellige dele der spiller sammen og man kan derfor ikke som man tidligere troede undersøge delene enkeltvis.

Resultaterne fra forsøget skulle gerne udbredes, og derfor kunne komme til at bruges for andre økosystemer. Projektet har kørt i efterhånden 4år, og det fortsætter de næste 3år, hvilket vil sige at der er rig mulighed for at få indsamlet en masse brugbar viden.

Foto af Claus Beier

 
     
 
 
Vandrefestival
Fra lørdag den 4. september til søndag den 12. september er der vandrefestival i Køge.
Lån en cykel
Se her om elcyklen, ladcyklen eller cykelanhængeren er ledig.
Er Cafeen ledig?
Foreninger, som ønsker at leje Cafeen, kan nu se kalenderen.
Se om kanoen er ledig
Som noget nyt, kan du nu se, om der er mulighed for at reservere en kano, den dag der passer dig.
Kanoudlejning
En dejlig tur på Køge å: Kanoudlejning i Det Grønne Hus, 1 time koster 80 kr. Reservation af kanoer anbefales.
 
 
Facebook
Nu kan du også finde Det Grønne Hus på Facebook
PRO.MOTION - Grøn mobilitet
At skabe levende boligområder og samtidig nedbringe energiforbruget til privat transport. Se også:
PRO.MOTION
Fremtidens byggeri er nutid
Læs om de første Svanemærkede boliger i Danmark...
Grønt Hus
Bæredygtigt byggeri.
Agenda 21
Tænk globalt - Handl lokalt! Se Køge Kommunes Agenda 21 arbejde...
Køge Delebil
- let udgifterne til bilen.
Grøn Butik
et lokalt initiativ, med et nationalt netværk
Spørg om energi
Få svar på dine spørgsmål om varme, el, vedvarende energi og meget mere.
 
 
 
  Det Grønne Hus · Vestergade 3c · 4600 Køge · Tel. 5667 6070 · mail: kontakt@detgroennehus.dk · Åbent: man-fre: 10-17, lørdag: 10-15