Der bliver skrevet meget om jordvarme og varmepumper i disse år. Skal vi nu alle have jordvarme og gravet hele græspænen op? Nej, lyder svaret, langt de fleste danske boliger betjener sig af fjernvarme, dvs. varmt vand pumpet hen til boligen gennem rør gemt væk i vejen, og så et rør retur, så det afkølede vand igen kan få ny næring på varmeværket. Nemt, ofte billigt, indimellem noget dyrt.
Når man producerer elektricitet i Danmark, sker det oftest ved at brænde kul, gas eller halm af en i en kedel. Herfra varmes en masse vand op, der koger og herved frigiver damp under stort tryk. Dette damptryk kan drive en turbine, der så får en generator til at dreje rundt – eller på jævnt dansk en dynamo. På denne ret enkle måde kan op til 30-40 % af den energi, der er bundet i brændslet anvendes til belysning, køleskabe, tv og alle de andre maskiner, vi har i vores hjem. Men man kan ikke få mere elektricitet ud af den – det sørger natorlovene for.
Tilbage bliver der også 60-70% varme som afkølet energi, ligesom når køleren bliver varm ude i bilmotoren. Denne ’overskuds’energi har vi for længe siden fundet ud af at bruge til opvarmning af vore huse, hvor vi i elektricitetens barndom bare hældte den i havet som tab. I mange større byer er det et altså et uundgåeligt tab af energi vi herved nyttiggør. Ret smart.
En del af landets fjernvarmeområder er dog forsynet med varme fra værker, der udelukkende leverer varmt vand, og ikke producerer elektricitet. Dette kan også en overordentlig fornuftig måde at omsætte fx halm, flis, træpiller og ikke mindst solvarme på. Der er rabat på storindkøb af brændslet og ofte er stordriftfordelene til gavn for forbrugeren. I enkelte tilfælde har økonomien været endog meget ringe, men her har brug af det såkaldte ’Energitilsynet’ været en måde at få nedbragt varmeregningen på.
I Marstal på Ærø bliver hele byen forsynet med varme fra biobrændsler og ikke mindst udnytter man her så megen solenergi fra et kæmpe solfangerareal, at 30% af byens varme kommer fra solen. Dette anlæg er under udbygning, så der om få år kan hentes 50% ren solenergi ned til radiatorer og brusebade. Bl.a. sker dette ved at etablere store højisolerede sæsonlagre, fx som nedgravede, højisolerede vandlagre, der kan gemme augustvarmen til langt hen på vinteren. Ren vedvarende energi, når det er bedst.
Uanset hvor varmen kommer fra, kan man som forbruger hjælpe de mange varme- og fjernvarmeværker med forhøje deres effektivitet, dvs. ’køre længere på literen’ ved at sørge for at afkøle sit vand. Dvs. at man sørger for at det varme vand der løber tilbage til værket i returrører er 30-40 grader koldere end det meget vand man fik leveret i fremløbet. Når værket får koldt vand tilbage, fungerer deres kedler og røgkølingsanlæg nemlig optimalt. Mange værker premierer ligefrem deres elitekunder med kontante beløb, hvis de køler over 39-40 grader. Omvendt er der ofte strafafgift hvis man sender varmt vand tilbage.
Som forbruger kan få hjælp fra sin VVS’er og i mange tilfælde også fra sit lokale varmeværk, der kan gå centralvarmeteknikken efter og måske anbefale en ny ekstra radiator eller en rensning af varmeveksleren. Alt sammen til gavn for pengepung og miljø.
